I sidste uge – fredag d. 10. marts – var der første spadestik på OK-Fondens opførelse af Seniorbofællesskabet Mælkevej i Korsør. Opførelsen omfatter 22 almene boliger og et fælleshus placeret i hjertet af seniorbofællesskabet.
Efter indledende taler blev første spadestik taget af Borgmester Knud Vincents, andet spadestik af en beboerrepræsentant fra seniorbofællesskabet og tredje spadestik af Direktør fra OK-Fonden Ulrik Arendt-Jensen.
Byggeriet er dog allerede i fuld gang og vi har også nogle flotte dronebilleder af fremskridtene på byggepladsen.
Byggeselskabet PAULSEN A/S er totalentreprenør på Mælkevej-projektet, og vi glæder os over det stærke samarbejde med vores bygherre OK-Fonden, bygherrerådgiver ARKIdesign ApS, arkitekt P+P arkitekter A/S, samt ingeniør Klaus Nielsen A/S.
Projektet udføres som totalentreprise og forventes afleveret i efteråret 2023.